Sancthansnatten
| Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||
| xml, pdf | ||||||
| Om verket | |||||||
| Les mer om verket | |||||||
(vedblivende)
(hilser paa Fruen)
(hviskende til Fruen)
(afsides)
(ironisk)
(hviskende)
(afsides)
(seer efter hende)
(efter en Pause)
˹
˹
˺
(lidt forundret, men fremdeles spøgen-
de)
(alene)
i Søvn)
(reiser sig, og stirrer forbauset paa
hende)
(gnider sine Øine og seer sig om)
(jublende)
(kommer langsomt fra Baggrunden)
(halvt for sig selv)
(med bortvendt Ansigt)
(Efter en Pause)
(afsides)
(som før)
(afsides)
(til Jørgen)
(med hævet Stemme)
(hviskende)
(med et Blik paa Anne)
Faksimile
8½ Ark
Birks Rolle
i
Sancthansnatten,
Sancthansnatten,
Udleveret til Hr: ˹Isachson.
19/12. 52.˺
19/12. 52.˺
Faksimile
2
Første Act
Fjerde Scene
Fruen. Juliane. Anne
Juliane
sidder min Kjole rigtigt?
Femte Scene.
De Forrige. Brink og Jørgen. (kom-
me fra Baggrunden med Randsler paa Ryggen)
me fra Baggrunden med Randsler paa Ryggen)
Juliane
Johannes!
Birk
Juliane – – kjære Juliane!
(Birk og
Juliane række hinanden Haanden)
Juliane række hinanden Haanden)
Birk
(vedblivende)
Lad dette Haandtryk bety-
de en Omfavnelse – – Du har jo paalagt
mig ikke at røbe Noget.
de en Omfavnelse – – Du har jo paalagt
Faksimile
3
mig ikke at røbe Noget.
Juliane
Ja – javist
Birk
(hilser paa Fruen)
Jørgen
ikke sandt Birk?
Birk
Jo, det forstaaer sig.
Anne
ogsaa sige Dem velkommen.
Birk
Aa, jeg beer – –
Fruen
Men Anne dog!
Fruen
Gaae hen og pas dit Arbeide!
Birk
(hviskende til Fruen)
Ah saaledes! Ja
ganske rigtig, nu erindrer jeg, Juliane
har fortalt om hende.
ganske rigtig, nu erindrer jeg, Juliane
har fortalt om hende.
Jørgen
baade sultne og tørstige! (Alle gaae.
Birk og Juliane sidst, Haand i Haand)
Birk og Juliane sidst, Haand i Haand)
Sjette Scene
Paulsen
Naa, der komme de nok!
Syvende Scene
De Forrige. Fruen Juliane Birk. Jørgen.
Faksimile
5
Paulsen
Takker, takker!
(Birk og de Øvrige sætte sig om Bordet)
Paulsen
her i den flotte vilde Natur –
Birk
Nei, om Forladelse, her er Haven.
Jørgen
det troer jeg nok.
Birk
(afsides)
Hvad! ogsaa hun!
Juliane
hvor han er sød!
Birk
(ironisk)
Ja, ikke sandt?
Birk
(hviskende)
Ja, det var jo for hende, med –
Paulsen
jeg vilde tale om?
Birk
Naturligviis om Dig selv. Du sagde – –
Paulsen
saa philosophisk betydningsfuld.
Birk
Aa Vrøvl!
Juliane
det veed Gud!
Birk
(afsides)
Ha! det er en – en Gaas!
Birk
Hvem veed, om det ikke var Nissen selv! –
den gamle Bjælkestue seer ud til
alleslags!
den gamle Bjælkestue seer ud til
alleslags!
Anne
det føler jeg.
Birk
Men gode, lille Anne – – (reiser sig)
Anne
mere værd end Alverdens Guld.
Birk
(seer efter hende)
Men hvad gik der dog
af Pigebarnet?
af Pigebarnet?
Fruen
jeg skal skjænde paa hende.
Faksimile
8
Birk
Nei vist ikke, Fru Berg!
Juliane
at vi ere forlovede.
Birk
Nei, det er meget naturligt!
Paulsen
tiltaler mig saa mærkeligt – – –
Birk
«Her skjønne de ikke, at det, de ler ad,
er mig mere værd end Alverdens Guld.» – – –
Jo, jo! jeg troer, at jeg begynder at for-
staae hende – –
er mig mere værd end Alverdens Guld.» – – –
Jo, jo! jeg troer, at jeg begynder at for-
staae hende – –
Paulsen
Du er min Ven!
Paulsen
Du er min Ven!
Birk
Ja, det veed jeg jo – – –
Paulsen
Frøkenen sendte mig.
Birk
Nei, jeg lagde slet ikke Mærke til
Frøkenens Øiekast
Frøkenens Øiekast
Paulsen
seer Du, da hun –
Birk
Aa, jeg gider ikke høre Noget!
Paulsen
gjøre mig mørk og bitter – –
Faksimile
10
Birk
Hør, veed Du hvad – nu er jeg kjed
af den evindelige Snak om Dine Lidel-
ser, Dit mørke Humeur, og alt det
Vrøvl – – det er lutter Affectation –
af den evindelige Snak om Dine Lidel-
ser, Dit mørke Humeur, og alt det
Vrøvl – – det er lutter Affectation –
Paulsen
rigtignok ikke vidste før.
Birk
Ja, det er Dine Venners Forsømmelse!
Ottende Scene
De Forrige. Jørgen.
Paulsen
Du og jeg drikke Duus?
Birk
Snak! Vi er jo Duus!
Birk
Ja ja – en anden Gang. (gaaer ind i
Haven tilvenstre)
Haven tilvenstre)
Ellevte Scene
Juliane
velkommen efter!
Tolvte Scene
Anne. Birk. (fra venstre Side)
Birk
«Hver tager {s}Sin» – – næsten kunde jeg
fristes til at sige velbekomme!
(Fylder et Glas)
fristes til at sige velbekomme!
Anne
være med de Andre?
Birk
Faksimile
12
(overrasket)
Ah, er De der! – Nei, jeg
skal ikke – og De? det gaaer maaske
Dem som mig – De er tilovers?
skal ikke – og De? det gaaer maaske
Dem som mig – De er tilovers?
Anne
Ja, saa omtrent! –
Birk
Men hør – De er dog et
˹forunderligt˺
fornuftigt
Barn! hvor kunde De blive saa vred
paa den stakkels Paulsen, fordi – –
Barn! hvor kunde De blive saa vred
paa den stakkels Paulsen, fordi – –
Anne
at jeg blev hæftig.
Birk
Ikke det? – over hvem da?
Anne
.Over Dem!
Anne
jeg kunde ikke lide det!
Birk
Men kjære lille Anne.
Anne
Jeg vil ikke have det!
Birk
Dertil behøves sandelig ikke saa strængt
et Forbud. – Jeg indseer nok, at det
var overilet af mig – – selv har jeg
vel ingen Barndomsminder at frede
om, men jeg forstaaer dog godt
at vurdere Andres.
et Forbud. – Jeg indseer nok, at det
var overilet af mig – – selv har jeg
vel ingen Barndomsminder at frede
om, men jeg forstaaer dog godt
at vurdere Andres.
Anne
ingen Barndomsminder?
Faksimile
14
Birk
Saagodtsom Ingen. Mit Liv har været
deelt i to Afsnit – – hvad der lig-
ger foran det Tidspun{c}kt, da jeg
forlod mit Barndomshjem, har jeg
saagodtsom ganske forglemt. – Jeg
var dengang kun en 9-10 Aar gam-
mel og faldt strax efter i en
stærk Feber, Hjernebetændelse eller
hvad det nu var, – og da jeg stod
op igjen, kan jeg paa en vis Maade
sige˹,˺ at jeg begyndte at leve forfra. –
Men lad os ikke tale mere om det! – –
jeg beder endnu engang tilgive – –
deelt i to Afsnit – – hvad der lig-
ger foran det Tidspun{c}kt, da jeg
forlod mit Barndomshjem, har jeg
saagodtsom ganske forglemt. – Jeg
var dengang kun en 9-10 Aar gam-
mel og faldt strax efter i en
stærk Feber, Hjernebetændelse eller
hvad det nu var, – og da jeg stod
op igjen, kan jeg paa en vis Maade
sige˹,˺ at jeg begyndte at leve forfra. –
Men lad os ikke tale mere om det! – –
jeg beder endnu engang tilgive – –
Anne
paa Forsoning med Dem ogsaa.
Faksimile
15
Birk
Og alle gamle Erindringers Skaal!
Anne
gamle Erindringers Skaal! (De drikke)
Birk
(efter en Pause)
Ha, det gjorde godt! –
(Han bliver mere og mere oprømt) – Jeg
er bleven som et nyt Menneske! – – Hør˹,˺
jeg har endnu Noget at drikke med
Dem paa!
(Han bliver mere og mere oprømt) – Jeg
er bleven som et nyt Menneske! – – Hør˹,˺
jeg har endnu Noget at drikke med
Dem paa!
Anne
Hvad er det?
Birk
Vi to komme jo i Svogerskab, og – –
Anne
den Ting husker jeg aldrig paa – –
Faksimile
16
Birk
Ikke det? – Og Tingen er dog klappet og
klar, eller vil ialfald være det imor-
gen – – dog, den Tid, den Sorg – den
Glæde, skulde jeg sagt! – – Kom, vi
maa drikke Duus!
klar, eller vil ialfald være det imor-
gen – – dog, den Tid, den Sorg – den
Glæde, skulde jeg sagt! – – Kom, vi
maa drikke Duus!
Anne
lad os drikke Duus da!
Birk
Tak! (De drikke) Du! (tager hendes Haand)
Anne
kunne vi snakke sammen – –
Birk
O, men vil Du da allerede gaae?
Anne
Bedstefader venter paa mig. –
Faksimile
17
Birk
Og nu, da jeg just havde faaet mit gode
Lune igjen!... Veed Du hvad? jeg kunde
have stor Lyst til at sætte mig ved dine
Fødder her i den deilige Nat og høre
paa Dine Eventyr.
Lune igjen!... Veed Du hvad? jeg kunde
have stor Lyst til at sætte mig ved dine
Fødder her i den deilige Nat og høre
paa Dine Eventyr.
Anne
iaften kan det ikke skee.
Birk
Jo, kjære lille Svigerinde! det kan det
bestemt. Iaften er jeg netop oplagt – –
ja Du maa troe mig eller ikke, men
jeg skulde ikke have Noget imod, om
Du tog mig ved Haanden og førte mig
gjennem de stille duggede Dale, gjen-
nem Mark og Skov og gjennemlevede
med mig alle de Eventyr, som
Sancthansnatten gjemmer.
bestemt. Iaften er jeg netop oplagt – –
ja Du maa troe mig eller ikke, men
jeg skulde ikke have Noget imod, om
Du tog mig ved Haanden og førte mig
gjennem de stille duggede Dale, gjen-
nem Mark og Skov og gjennemlevede
Faksimile
18
med mig alle de Eventyr, som
Sancthansnatten gjemmer.
Anne
det vilde Du gjerne.
Birk
Ja Intet heller! –
Anne
kan det ogsaa skee, dersom – –
Birk
Nei virkelig?
Anne
Sind til Haugen deroppe.
Birk
Saa? Og – det er Du vis paa – – har Du
kanskee selv?
kanskee selv?
Anne
Sagnet siger det.
˺
Birk
Ja ja, da maa det jo forholde sig saa.
Faksimile
19
˹
˺
Anne
.være efter Klokken tolv.
Birk
Naturligviis! Det vilde jo være uhøf-
ligt at uleilige Hougfolket med
Visitter før Midnat. – Men Du følger
dog vel med?
ligt at uleilige Hougfolket med
Visitter før Midnat. – Men Du følger
dog vel med?
Anne
ogsaa virkelig Dit Alvor?
Birk
(lidt forundret, men fremdeles spøgen-
de)
Ja bevares! – hvor kan Du troe
Andet?
Andet?
Anne
Du er ikke bange?
Birk
Ikke i Dit Selskab!
Faksimile
20
Anne
saa skal jeg komme.
Birk
Hvad – hvorledes mener Du?
Anne
Godaften saalænge!
Birk
(alene)
Hvad nu! – – hvad betyder
det? Jeg skal komme, sagde hun, og
det i en Tone, som om det var hendes
ramme Alvor. – Er hun da virkelig
lidt forrykt som Juliane siger? – –
Nei, nei, det er ikke mueligt – – og dog
var hendes Væsen saa forunderligt! –
Var jeg indbildsk, saa kunde jeg fristes
til at troe, at hun – – – men har jeg
ikke ogsaa baaret mig uforsigtigt ad? –
jeg er jo forlovet – – Forlovet! Det
Ord klinger mig iaften næsten modbyde-
ligt. – De faa Øieblikke jeg har opholdt
mig her, har ladet mig see dybere ind
i Julianes Karakteer, end alle hendes
Breve – – Og hvad er hun vel igrunden?
En Kokette – svulstig, forskruet – – vi
skulle spille Uforlovede indtil Offentlig-
gjørelsen, jo, den Rolle forstaaer hun
rigtignok, det maa jeg tilstaae! –
Men jeg da? – (hæftigt) Ja, hvad er
det egentlig der fattes mig! Er det
Punschen som stiger mig til Hovedet?
Jeg skulde næsten troe det! – Nu vel –
naar galt skal være, saa lad det være
tilgavns! (skyller et Par Glas ned) Se<...>
saa! nu vil jeg sætte mig her – (sæt-
ter sig paa en Bænk i Forgrunden tilhøire)
og kommer hun end ikke, som hun lovede
hun, den Lille – og hjælper mig at
sværme Natten bort i vaagne Drøm-
me, – saa vil jeg ialfald drømme
i Søvne – – det er jo ogsaa en Maade
at dræbe Tiden paa – – og saa har vi
Morgendagen med Forlovelsesgilde og
Gratulationer – Heisa! Hurra! – –
det gaaer jo lystigt! – O, min Gud!
(læner Hovedet mod et Træ og falder
det? Jeg skal komme, sagde hun, og
det i en Tone, som om det var hendes
ramme Alvor. – Er hun da virkelig
lidt forrykt som Juliane siger? – –
Nei, nei, det er ikke mueligt – – og dog
var hendes Væsen saa forunderligt! –
Var jeg indbildsk, saa kunde jeg fristes
til at troe, at hun – – – men har jeg
Faksimile
21
ikke ogsaa baaret mig uforsigtigt ad? –
jeg er jo forlovet – – Forlovet! Det
Ord klinger mig iaften næsten modbyde-
ligt. – De faa Øieblikke jeg har opholdt
mig her, har ladet mig see dybere ind
i Julianes Karakteer, end alle hendes
Breve – – Og hvad er hun vel igrunden?
En Kokette – svulstig, forskruet – – vi
skulle spille Uforlovede indtil Offentlig-
gjørelsen, jo, den Rolle forstaaer hun
rigtignok, det maa jeg tilstaae! –
Men jeg da? – (hæftigt) Ja, hvad er
det egentlig der fattes mig! Er det
Punschen som stiger mig til Hovedet?
Jeg skulde næsten troe det! – Nu vel –
naar galt skal være, saa lad det være
Faksimile
22
tilgavns! (skyller et Par Glas ned) Se<...>
saa! nu vil jeg sætte mig her – (sæt-
ter sig paa en Bænk i Forgrunden tilhøire)
og kommer hun end ikke, som hun lovede
hun, den Lille – og hjælper mig at
sværme Natten bort i vaagne Drøm-
me, – saa vil jeg ialfald drømme
i Søvne – – det er jo ogsaa en Maade
at dræbe Tiden paa – – og saa har vi
Morgendagen med Forlovelsesgilde og
Gratulationer – Heisa! Hurra! – –
det gaaer jo lystigt! – O, min Gud!
i Søvn)
Sextende Scene
Birk. Anne. –
Faksimile
23
Anne
nu er det paa Tiden.
Birk
(reiser sig, og stirrer forbauset paa
hende)
Anne! Er Du her?
Anne
det er snart Midnat.
Birk
(gnider sine Øine og seer sig om)
Men
drømmer jeg da – eller –
drømmer jeg da – eller –
Anne
jeg kjender Veien.
Birk
Men hvad skal Alt dette sige? – Er det vir-
kelig hende – eller er jeg bleven forrykt? –
Jeg skulde næsten troe det! – – See der – – der
standser hun – hun vinker! – – Ha, det svim-
ler for mig – – Alting løber rundt! – Jeg
maa følge hende – jeg maa. – (Anne
gaaer, Birk følger efter)
kelig hende – eller er jeg bleven forrykt? –
Jeg skulde næsten troe det! – – See der – – der
Faksimile
24
standser hun – hun vinker! – – Ha, det svim-
ler for mig – – Alting løber rundt! – Jeg
maa følge hende – jeg maa. – (Anne
gaaer, Birk følger efter)
Anden Act
Fjerde Scene
Paulsen. – Juliane.
Juliane
Ja, det lader til – –
Femte Scene
De Forrige. Birk og Anne (komme
fra Baggrunden tilvenstre og gaaer henimod
Forgrunden)
fra Baggrunden tilvenstre og gaaer henimod
Forgrunden)
Birk
Hvor er vi? – Det forekommer mig, som
om Stedet her var mig kjært og velbekjend<...>
skjøndt jeg aldrig har været her før – Anne!
hvor gaae vi hen?
om Stedet her var mig kjært og velbekjend<...>
Faksimile
25
skjøndt jeg aldrig har været her før – Anne!
hvor gaae vi hen?
Anne
Hold Dig til mig!
Birk
Forunderligt! Det er som om en
Svimmelhed greb mig –
Svimmelhed greb mig –
Anne
hvor stille her er? –
Birk
Anne!
Anne
har Lov at være med – –
Birk
Skulde virkelig jeg ogsaa være bleven
forrykt? – thi hun – hun – jeg veed
ikke meer, hvad jeg skal troe – –
forrykt? – thi hun – hun – jeg veed
Faksimile
26
ikke meer, hvad jeg skal troe – –
Anne
der stod paa fire Guldstøtter –
Birk
See! see!
Anne
Guld og Maaneskin!
Birk
Ha, hvad betyder Alt dette?
Paulsen
at anskue Dem i Frastand.
Birk
Men Anne forklar mig dog – – – det fore-
kommer mig, som om jeg har seet Alt
dette før – som om – –
kommer mig, som om jeg har seet Alt
dette før – som om – –
(Inde i Hallen føres en ung Pige frem; Bjerg-
kongen stiger ned af Høisædet og gaaer
hende imøde)
kongen stiger ned af Høisædet og gaaer
hende imøde)
Birk
Anne! kjender Du hende?
Anne
skulde være Bjergkongens Brud
Birk
Ja, nu mindes jeg! – See! han spørger hende:
«Og hvor er Du født, og hvor er Du baaren?
Og hvor i Verden vide er Din Jomfruklæd-
ning skaaren?»
«Og hvor er Du født, og hvor er Du baaren?
Og hvor i Verden vide er Din Jomfruklæd-
ning skaaren?»
Paulsen
havde jeg paa Ære ikke tænkt.
Anne
er min Jomfruklædning skaaren.»
Birk
Han taler til hende igjen – see!
Paulsen
bestemt et dannet Menneske.
Birk
Nu byder han hende en Guldkrone og sølv-
spændte Sko, hvis hun vil være ham
god.
spændte Sko, hvis hun vil være ham
god.
Anne
seer Du – hun vil ikke. –
Birk
Saa byder han hende alle de Rigdomme
som Fjeldet eier – –
som Fjeldet eier – –
Faksimile
29
Anne
hun afslaaer det – –
Birk
See! nu tager Bjergkongen det gyldne
Horn – –
Horn – –
Anne
visner Rosen om Vaaren!»
Birk
Hun sætter det for Munden – hun
drikker!
drikker!
Anne
Mindes Du Visen?
Birk
O, den mindes jeg godt!
«Ung Erik skulde i Ledingfærd»!
Og hør mig Svanhvide, min Mø!
Ud maa jeg i Verden at øve mit Sværd;
Jeg kommer igjen naar jeg er Dig værd –
Du vente mig her under Ø!»
«Ung Erik skulde i Ledingfærd»!
Og hør mig Svanhvide, min Mø!
Faksimile
30
Ud maa jeg i Verden at øve mit Sværd;
Jeg kommer igjen naar jeg er Dig værd –
Du vente mig her under Ø!»
Anne
Og femten Dage dertil.
Birk
«Men hvis jeg til den Tid ei for Dig staaer,
Du svare, Svanhvide, min hulde Maard,
Hvorlænge da vente Du vil?»
Du svare, Svanhvide, min hulde Maard,
Hvorlænge da vente Du vil?»
Anne
Og venter paa Gravens Bund»
(De fortsætte hviskende deres Samtale)
Paulsen
Jomfru Juliane – – –
Birk
.Men hvad er dog Alt dette! –» Det synes
mig, som om en fjern, forglemt Fortids
kjæreste Billeder glede mig forbi i den
brogede Hvirvel derinde! – Og disse Toner!
De har længe bævet i min Sjæls Inderste;
men naar jeg har villet gribe dem
og føie dem sammen til Melodier,
saa ere de altid flygtede for mig –
bestandig længere og længere – – – Dog
nu har jeg dem og skal aldrig glemme
dem mere – Ogsaa Dig, Anne – ogsaa
Dig forekommer det mig, som om jeg
længe har kjendt, var det endogsaa
kun i Drømme! – – Ha! – hør – hører
Du?
Faksimile
31
mig, som om en fjern, forglemt Fortids
kjæreste Billeder glede mig forbi i den
brogede Hvirvel derinde! – Og disse Toner!
De har længe bævet i min Sjæls Inderste;
men naar jeg har villet gribe dem
og føie dem sammen til Melodier,
saa ere de altid flygtede for mig –
bestandig længere og længere – – – Dog
nu har jeg dem og skal aldrig glemme
dem mere – Ogsaa Dig, Anne – ogsaa
Dig forekommer det mig, som om jeg
længe har kjendt, var det endogsaa
kun i Drømme! – – Ha! – hør – hører
Du?
Anne
min Barndomsven.
Faksimile
32
Birk
(jublende)
Anne, nu kjender jeg
Dig igjen. –
Dig igjen. –
(De gaae hver til sin
Side)
Side)
Tredie Act.
Første Scene
Berg
kom med! – kom bare med!
Anden Scene
Paulsen
(sovende)
Birk
.
(kommer langsomt fra Baggrunden)
Endnu kan jeg ikke forklare mig denne
Nats underlige Begivenheder. – Det har
altsammen været en Drøm, derom
kan jeg vel neppe tvivle; men denne
Drøm har bragt Klarhed i mine for-
virrede Barndomserindringer, og frem-
for Alt – jeg har gjenfundet hende –
hende, der dengang var ˹mig˺ saa kjær, og som
nu er mig det dobbelt, men som
jeg dog maa give Slip paa.
Nats underlige Begivenheder. – Det har
altsammen været en Drøm, derom
Faksimile
33
kan jeg vel neppe tvivle; men denne
Drøm har bragt Klarhed i mine for-
virrede Barndomserindringer, og frem-
for Alt – jeg har gjenfundet hende –
hende, der dengang var ˹mig˺ saa kjær, og som
nu er mig det dobbelt, men som
jeg dog maa give Slip paa.
Tredie Scene
De Forrige. Jørgen
Jørgen
har vel allerede udsovet!
Birk
Ja maaskee, – jeg veed ikke saa ret. – –
Men hvad gaar der af Paulsen?
Men hvad gaar der af Paulsen?
Jørgen
Hvorledes det?
Faksimile
34
Birk
Jeg har siddet i en halv Søvn paa Bænken
derhenne indtil for en Timestid siden,
og fra den Tid har han ligget paa
Trappen og vrøvlet det græsseligste
Tøi om et Bal, om Sancthanshougen –
om at han elskede – og Gud veed,
hvad det var.
derhenne indtil for en Timestid siden,
og fra den Tid har han ligget paa
Trappen og vrøvlet det græsseligste
Tøi om et Bal, om Sancthanshougen –
om at han elskede – og Gud veed,
hvad det var.
Jørgen
gamle ulykkelige Inclination – –
Birk
Nei vist ikke – den har han jo opgivet. –
Der stikker bestemt noget Andet
under; jeg hørte ham flere Gange
tale om, at her havde han fundet
hende, og – – –
Der stikker bestemt noget Andet
under; jeg hørte ham flere Gange
tale om, at her havde han fundet
hende, og – – –
Faksimile
35
Jørgen
det er Anne, som – – –
Birk
Anne! – – – Aa nei vist! det er umuligt!
Jørgen
var Du henne inat?
Birk
Paa Sancthanshougen – tror jeg; forresten
skal jeg ikke kunne sige det med
Vished.
skal jeg ikke kunne sige det med
Vished.
Jørgen
i Punschglasset igaaraftes.
Birk
(halvt for sig selv)
Det er Tingen – jeg
har seet for dybt.
har seet for dybt.
Birk
Ikke i Punschglasset, men i mig selv – –
i mig selv har jeg seet tilbunds, Du!
Og det er godt, at det kom dertil – det var
paa høi Tid; for ellers vilde det nok
have gaaet mig som hende, der drak
af Guldhornet og glemte Hjem og
Skov og Dal og sig selv – –
i mig selv har jeg seet tilbunds, Du!
Og det er godt, at det kom dertil – det var
paa høi Tid; for ellers vilde det nok
have gaaet mig som hende, der drak
af Guldhornet og glemte Hjem og
Skov og Dal og sig selv – –
Jørgen
for en Historie, Du?
Birk
Aa, det kan være ligegyldigt! – – Vist
er det˹,˺ at jeg nu gjennemskuer de Taa-
ger, der har lagt sig foran mit
Barndomsliv. Det er ikke – som jeg
hidtil har troet – Tiden eller Fravæ-
relsen eller Sligt, der dyssede mig i
Glemsel; det var det tomme, hjerne-
løse, men blændende Liv derinde i
Byen – det var ham derhenne pe-
ger paa Paulsen: og hans Kammerater,
der trak mig ind i den sminkede
Skintilværelse, de selv friste. – O, Du
min Gud! havde jeg for to Aar si-
den vidst hvad jeg nu veed!
(gaar ind i Haven tilvenstre)
er det˹,˺ at jeg nu gjennemskuer de Taa-
ger, der har lagt sig foran mit
Barndomsliv. Det er ikke – som jeg
Faksimile
37
hidtil har troet – Tiden eller Fravæ-
relsen eller Sligt, der dyssede mig i
Glemsel; det var det tomme, hjerne-
løse, men blændende Liv derinde i
Byen – det var ham derhenne pe-
ger paa Paulsen: og hans Kammerater,
der trak mig ind i den sminkede
Skintilværelse, de selv friste. – O, Du
min Gud! havde jeg for to Aar si-
den vidst hvad jeg nu veed!
Jørgen
Bi dog – bi dog!
Fjerde Scene
Birk og Anne (komme fra venstre
Side)
Side)
Faksimile
38
Birk
Ja, Du har Ret, der gives virkelig Ting,
som blive mere og mere ubegribelige,
jo længer man tænker derpaa. – Lad
det nu have været en Drøm eller en
Indvirkning af de gaadefulde Magter,
der raade i Skog og i Houg, – saa har
jeg ialfald fundet min lille Lege-
søster igjen.
som blive mere og mere ubegribelige,
jo længer man tænker derpaa. – Lad
det nu have været en Drøm eller en
Indvirkning af de gaadefulde Magter,
der raade i Skog og i Houg, – saa har
jeg ialfald fundet min lille Lege-
søster igjen.
Anne
som jo kom her saa ofte
Birk
Det er ikke saa forunderligt. Jeg huskede
vistnok, at min Fader fra og til tog
mig med til en fremmed Gaard, hvor
der var en liden Pige, som legede med
mig – og en gammel Mand, som fortalte
os Eventyr; men dengang var Altsammen
her anderledes – Hovedbygningen var
ikke opført dengang, og Haven her var
en Udmark – Din Fader var Enkemand, –
og efterat han giftede sig anden Gang,
kom jeg aldrig hid.
vistnok, at min Fader fra og til tog
mig med til en fremmed Gaard, hvor
der var en liden Pige, som legede med
Faksimile
39
mig – og en gammel Mand, som fortalte
os Eventyr; men dengang var Altsammen
her anderledes – Hovedbygningen var
ikke opført dengang, og Haven her var
en Udmark – Din Fader var Enkemand, –
og efterat han giftede sig anden Gang,
kom jeg aldrig hid.
Anne
det saa gaaet Dig siden?
Birk
Det er snart fortalt! Seer Du – –
Anne
skal have disse Blomster?
Birk
Ja, jeg veed ikke – –
Birk
Maaskee jeg?
Anne
og veed Du hvorfor?
Birk
Nei!
Anne
vilde give dem til
Birk
Nu da?
Anne
vilde Du ikke?
Birk
Jo – – – jo vistnok, dersom ikke el-
lers Juliane –
lers Juliane –
Faksimile
41
Anne
Du skulde fortælle?
Birk
Seer Du, da min Fader døde, var jeg
knapt syv Aar gammel, og det viste
sig snart, at han saagodtsom Intet
efterlod mig. – Min Faster inde i
Christiania tog sig deraf mig, skjøndt
Gud skal vide, at hun knapt havde
mere, end hun selv tiltrængte. –
Hun lod mig antage Navnet Birk,
for det skulde nu klinge mere bymæssigt; –
jeg skal sige Dig, hun var ikke fri for
at være lidt forfængelig – naa, det
kommer ikke Sagen ved. – Men det
vilde forresten have seet galt ud for
mig, dersom jeg ikke havde faaet Hjælp
fra en anden Kant –
knapt syv Aar gammel, og det viste
sig snart, at han saagodtsom Intet
efterlod mig. – Min Faster inde i
Christiania tog sig deraf mig, skjøndt
Gud skal vide, at hun knapt havde
mere, end hun selv tiltrængte. –
Hun lod mig antage Navnet Birk,
for det skulde nu klinge mere bymæssigt; –
jeg skal sige Dig, hun var ikke fri for
at være lidt forfængelig – naa, det
kommer ikke Sagen ved. – Men det
vilde forresten have seet galt ud for
Faksimile
42
mig, dersom jeg ikke havde faaet Hjælp
fra en anden Kant –
Anne
Hvorledes mener Du?
Birk
Der var en Anden, som understøttede
mig, indtil – Din Fader døde.
mig, indtil – Din Fader døde.
Anne
Min Fader?
Birk
Ja Din Fader – thi ham var det. Først
da han var død, erfarede jeg, hvem
jeg havde at takke for min Opdragelse,
og dette forundrede mig saa meget
mere, da jeg vidste, at min Fader
i sin sidste Levetid havde staaet
i et spændt Forhold til Berg, paa Grund
af en Proces, de førte mod hinanden,
og som min Fader tabte. –
da han var død, erfarede jeg, hvem
jeg havde at takke for min Opdragelse,
og dette forundrede mig saa meget
mere, da jeg vidste, at min Fader
i sin sidste Levetid havde staaet
Faksimile
43
i et spændt Forhold til Berg, paa Grund
af en Proces, de førte mod hinanden,
og som min Fader tabte. –
Anne
har aldrig omtalt, at – –
Birk
Jeg veed heller ikke, om hun kjender
Sammenhængen, skjøndt jeg næsten
skulde formode det; – thi da hun for
to Aar siden opholdt sig Vinteren
over i Christiania, og jeg der traf
sammen med hende, saa kom hun
mig imøde med den Forekommenhed,
som fiintfølende Mennesker altid vise
den, der skylder dem Forbindtligheder
uden at kunne gjengjælde dem. – Og
da hun aldrig rørte ved den Sag, saa
fandt jeg det heller ikke passende at
omtale den – og saa – – (standser)
Sammenhængen, skjøndt jeg næsten
skulde formode det; – thi da hun for
to Aar siden opholdt sig Vinteren
over i Christiania, og jeg der traf
sammen med hende, saa kom hun
mig imøde med den Forekommenhed,
som fiintfølende Mennesker altid vise
den, der skylder dem Forbindtligheder
uden at kunne gjengjælde dem. – Og
Faksimile
44
da hun aldrig rørte ved den Sag, saa
fandt jeg det heller ikke passende at
omtale den – og saa – – (standser)
Anne
Nei, hvad saa?
Birk
Jeg blev tilsidst som et Medlem af
Familien, og saa var Juliane og jeg
forlovede – (med Heftighed og halvt
for sig selv) uden at jeg selv veed˹,˺ hvor-
ledes det egentlig gik til!
Familien, og saa var Juliane og jeg
forlovede – (med Heftighed og halvt
for sig selv) uden at jeg selv veed˹,˺ hvor-
ledes det egentlig gik til!
Anne
hvor vi legede som Børn –
Birk
Men Anne, hvorledes kan vi det? – Vi
blive jo dog ikke sammen. –
blive jo dog ikke sammen. –
Faksimile
45
Anne
naturligviis i Besøg til Jer.
Birk
I Besøg?
Anne
det lover jeg!
Birk
Men hør, Anne!
Anne
at være poetisk, Du!
Birk
Naa, saa det er Juliane?
Anne
bliver Du saa alvorlig?
Birk
Anne! Du er et Barn! og, jeg nødes
til at sige Dig det, Alt hvad Du her
taler om, kan ikke lade sig gjøre.
Faksimile
46
til at sige Dig det, Alt hvad Du her
taler om, kan ikke lade sig gjøre.
Anne
Hvad skal det sige?
Birk
Nu vel da – siden en Forklaring er
nødvendig – – Anne, Du er et Barn!
nødvendig – – Anne, Du er et Barn!
Anne
Jeg er jo over – –
Birk
I Sind og Tanke er Du det. – Du er opvoxet
her – jeg kan næsten sige i Eensomhed,
thi Din Bedstefader har Intet kunnet
bidrage til at udvikle Dig; han har
tvertimod holdt Dig tilbage i en
Kreds af Ideer, som maa gjøre Dig
fremmed for den virkelige Verden{;} ˹–˺ og
Din Stedmoder – nu ja, hun har – som
det synes – havt nok med sig selv, og
derfor – –
her – jeg kan næsten sige i Eensomhed,
thi Din Bedstefader har Intet kunnet
bidrage til at udvikle Dig; han har
tvertimod holdt Dig tilbage i en
Kreds af Ideer, som maa gjøre Dig
Faksimile
47
fremmed for den virkelige Verden{;} ˹–˺ og
Din Stedmoder – nu ja, hun har – som
det synes – havt nok med sig selv, og
derfor – –
Anne
Du skammer Dig over mig.
Birk
Men hvor kan Du nu falde paa Sligt!
Anne
hvis Du saa vil.
Birk
Du misforstaaer mig, Anne! Du
misforstaaer mig! – – Jeg seer Dig jo
helst saaledes som Du er. – Men lad mig
fortsætte; det er nødvendigt. – Anne,
Du har mig kjær!
misforstaaer mig! – – Jeg seer Dig jo
helst saaledes som Du er. – Men lad mig
fortsætte; det er nødvendigt. – Anne,
Du har mig kjær!
Faksimile
48
Anne
kan Du tvivle derpaa!
Birk
Nei, og just fordi jeg ikke tvivler – –
Du betænker ikke, at siden vor Barndom
er Forholdet mellem os forandret; jeg –
jeg er forlovet, en {a}Anden maa besidde
den første Plads i mit Hjerte – – og
Du, Anne{,}! lad mig sige Dig det – –
Du betænker ikke, at siden vor Barndom
er Forholdet mellem os forandret; jeg –
jeg er forlovet, en {a}Anden maa besidde
den første Plads i mit Hjerte – – og
Du, Anne{,}! lad mig sige Dig det – –
Anne
dette veed jeg jo!
Birk
Du veed ikke, at Du – at Du elsker
mig – anderledes end en Broder!
mig – anderledes end en Broder!
Anne
anderledes end en Broder.
Faksimile
49
Birk
Du vil altsaa see, at jeg for Din egen
Skyld – –
Skyld – –
Anne
hvorledes elsker Du Juliane?
Birk
Hvad mener Du?
Anne
Johannes, er det saaledes?
Birk
(med bortvendt Ansigt)
Ja – javist!
Anne
stærkt – o, saa stærkt –
Birk
Ja, ja, saaledes er det!
Birk
Anne, kjære Anne! fat Dig dog – bero-
lige Dig! – –
lige Dig! – –
Anne
det var Bedstefader – – ˹
(gaar.)
˺
Birk
(Efter en Pause)
Anne, Anne! Det var
mig tungt, men jeg maatte jo – – og
dog, ifald jeg traadte tilbage, ifald
jeg – – Det var jo Moderen, der ledede
det Hele; det var hende, der gjorde
det første Skridt, og jeg – hahahaha
jeg svage villieløse Taabe! – – Men
skulde jeg ikke nu have Ret til at
bryde overtvert? – og ifald jeg gjorde
det? Hvad vilde man saa dømme om
mig? – Det er bekjendt nok, at Fru
Bergs Formuesomstændigheder ikke have
forbedret sig i den senere Tid – – tvert-
imod! og desuden den Taknemmelig-
hed, jeg skylder Familien! – – Nei, nei!
jeg kan ikke – – det maa gaae som
det vil. –
mig tungt, men jeg maatte jo – – og
dog, ifald jeg traadte tilbage, ifald
jeg – – Det var jo Moderen, der ledede
det Hele; det var hende, der gjorde
det første Skridt, og jeg – hahahaha
jeg svage villieløse Taabe! – – Men
skulde jeg ikke nu have Ret til at
bryde overtvert? – og ifald jeg gjorde
Faksimile
51
det? Hvad vilde man saa dømme om
mig? – Det er bekjendt nok, at Fru
Bergs Formuesomstændigheder ikke have
forbedret sig i den senere Tid – – tvert-
imod! og desuden den Taknemmelig-
hed, jeg skylder Familien! – – Nei, nei!
jeg kan ikke – – det maa gaae som
det vil. –
Femte Scene.
Birk. Fruen. Juliane.
Fruen
ventes til Middag, saa – –
Birk
Allerede til Middag? – Ja, De har Ret! –
Lad det skee saasnart som mu-
ligt!
Lad det skee saasnart som mu-
ligt!
Faksimile
5{1}2
Fruen
ikke nær saa heftig – –
Birk
Ikke det?
Fruen
ikke paa den Dag imorgen.
(Birk og Fruen spadsere op og ned
tilvenstre)
tilvenstre)
Sjette Scene
De Forrige. Jørgen.
Syvende Scene
De Forrige. Berg. Anne.
Juliane
Bedstefader herude!
Birk
Jeg kjender ham igjen – Træk for Træk!
Faksimile
53
Berg
til de unge Folk!
Birk
Hvad! Gaarden – til mig? (afsides)
O, det er disse Velgjerninger, som gjøre
mig ulykkelig.
O, det er disse Velgjerninger, som gjøre
mig ulykkelig.
Berg
Gaardens forrige Eier – –
Birk
Hvad! De tilhøre – –
Berg
kan faae ham opspurgt – –
Birk
Men det er jo mig!
Berg
Dig! – Er Du – –
Faksimile
54
Birk
Javist er jeg – – Bedstefader, lad mig
endnu kalde Dem saaledes, – kjender
De mig ikke igjen? – – Mindes De
ikke fra gamle Dage, hvor ofte
jeg kom hid med min Fader – –
endnu kalde Dem saaledes, – kjender
De mig ikke igjen? – – Mindes De
ikke fra gamle Dage, hvor ofte
jeg kom hid med min Fader – –
Fruen
vel ere overflødige, saa – –
Birk
O nei, jeg maa dog see, hvad de inde-
holde! (tager dem og læser)
holde! (tager dem og læser)
Anne
jo ogsaa først igaar –
Birk
(afsides)
Nei, men kan dette være
muligt!
muligt!
Faksimile
55
Fruen
at bringe ham Sligt idag.
Birk
Saa det har altsaa været Grunden til
disse Velgjerninger – denne Forekom-
menhed! – – (hviskende med Bitter-
hed til Fruen) De gjætter naturlig-
viis ikke, hvad disse Papirer indeholde?
disse Velgjerninger – denne Forekom-
menhed! – – (hviskende med Bitter-
hed til Fruen) De gjætter naturlig-
viis ikke, hvad disse Papirer indeholde?
Fruen
hvor skulle jeg kunne.
Birk
(som før)
Nei naturligviis! Hvor skul-
de De kunne gjætte, at hvis disse Docu-
menter være komne for Dagen, dengang
De førte Processen med min Fader,
saa ville Birkedal idag have været
min, uden at jeg behøvede at modtage
den som Gave af Dem. –
de De kunne gjætte, at hvis disse Docu-
menter være komne for Dagen, dengang
De førte Processen med min Fader,
saa ville Birkedal idag have været
Faksimile
56
min, uden at jeg behøvede at modtage
den som Gave af Dem. –
Fruen
Men jeg forstaar ikke – –
Birk
Virkelig ikke? Nu vel, jeg troer Dem,
og skal stræbe at forklare Dem Sam-
menhængen. Hvorledes disse Papirer
ere komne i {d}Deres Hænder – veed jeg
ikke; jeg veed, at Berg var Deres
Procurator og – som man sagde –
Deres Frier tillige; nu – under slige
Omstændigheder er det vanskeligt at
afslaae en eller anden Smaatjeneste,
naar en saadan forlanges – – – at
Berg fik disse Papirer i sit Værge – er
ganske naturligt – han maatte jo
kjende Sagens skjulte Sider, og –
og skal stræbe at forklare Dem Sam-
menhængen. Hvorledes disse Papirer
ere komne i {d}Deres Hænder – veed jeg
ikke; jeg veed, at Berg var Deres
Procurator og – som man sagde –
Deres Frier tillige; nu – under slige
Omstændigheder er det vanskeligt at
afslaae en eller anden Smaatjeneste,
naar en saadan forlanges – – – at
Berg fik disse Papirer i sit Værge – er
Faksimile
57
ganske naturligt – han maatte jo
kjende Sagens skjulte Sider, og –
Fruen
Og De troer altsaa –
Birk
Jeg siger kun, saadan kan det forkla-
res – – Intet videre, Frue! intet vi-
dere! – Over Bergs Forhold vil jeg
ingen Bemærkninger gjøre, han vandt
Processen for Dem – og kort efter gav
De ham Deres Haand.
res – – Intet videre, Frue! intet vi-
dere! – Over Bergs Forhold vil jeg
ingen Bemærkninger gjøre, han vandt
Processen for Dem – og kort efter gav
De ham Deres Haand.
Fruen
Men Birk!
Birk
Ja, De maa tillade mig at tale ud! – –
Det er – som jeg mærker – første Gang
at vi to tale aabenhjertigt sammen – –
thi ogsaa jeg har skjult Noget for
Dem – Viid da, at Deres afdøde Mand
har paa en vis Maade gjort sin Uret
god igjen. – Det er ham, jeg har at
takke for min Opdragelse, min Un-
derviisning.
Det er – som jeg mærker – første Gang
Faksimile
58
at vi to tale aabenhjertigt sammen – –
thi ogsaa jeg har skjult Noget for
Dem – Viid da, at Deres afdøde Mand
har paa en vis Maade gjort sin Uret
god igjen. – Det er ham, jeg har at
takke for min Opdragelse, min Un-
derviisning.
Fruen
Har han – –
Birk
Han har understøttet mig, og indtil
idag har jeg været uvidende om de
sande Bevæggrunde. – Om Motiverne
til Deres Forekommenhed, Frue! er jeg
endnu ikke paa det Rene; jeg veed
ikke, om en vis indre, bebreidende
Stemme eller Frygten for at disse Papi-
rer ikke skulde være saa ganske tilintet-
gjorte, som Berg maaskee har forsikkret
Dem – jeg veed ikke, siger jeg, hvilket
af dette, der har ledet Dem! Men nu
maa vort Mellemværende opgjøres.
idag har jeg været uvidende om de
sande Bevæggrunde. – Om Motiverne
til Deres Forekommenhed, Frue! er jeg
endnu ikke paa det Rene; jeg veed
ikke, om en vis indre, bebreidende
Faksimile
59
Stemme eller Frygten for at disse Papi-
rer ikke skulde være saa ganske tilintet-
gjorte, som Berg maaskee har forsikkret
Dem – jeg veed ikke, siger jeg, hvilket
af dette, der har ledet Dem! Men nu
maa vort Mellemværende opgjøres.
Fruen
De vil da vel ikke – –.
Birk
Gjøre Brug af disse Papirer? Nei vær
De ganske rolig – – Det glæder mig
forresten, at Berg heller ikke har
næret nogen Frygt i saa Henseende;
thi ellers havde han neppe vovet at
lette sin Samvittighed ved at overgi-
ve Dem i mine Hænder. –
De ganske rolig – – Det glæder mig
forresten, at Berg heller ikke har
næret nogen Frygt i saa Henseende;
thi ellers havde han neppe vovet at
lette sin Samvittighed ved at overgi-
ve Dem i mine Hænder. –
Faksimile
60
Fruen
er da Deres Hensigt?
Birk
For det Første at berolige Dem med
Hensyn til dette her. (Han river Pa-
pirerne istykker og rækker hende dem)
Hensyn til dette her. (Han river Pa-
pirerne istykker og rækker hende dem)
Og dernæst –
Fruen
Nu?
Birk
Dernæst løser jeg ethvert Baand mel-
lem os.
lem os.
Fruen
De mener – Juliane
Birk
Ganske rigtigt! Jeg ægter hende ikke!
Faksimile
61
Fruen
ville komme i Folkemunde – –
Birk
Det indseer jeg dog ikke; Forlovelsen er
jo endnu en Hemmelighed. – Jeg har
nu først lært Juliane at kjende, og
jeg er kommen til den Erfaring, at
Ingen af os vil blive lykkelig ved hin-
anden. – Desuden (med Eftertryk) jeg
behøver vel ikke at minde Dem om, hvad
Andeel De har i vor Forlovelse, og – –
jo endnu en Hemmelighed. – Jeg har
nu først lært Juliane at kjende, og
jeg er kommen til den Erfaring, at
Ingen af os vil blive lykkelig ved hin-
anden. – Desuden (med Eftertryk) jeg
behøver vel ikke at minde Dem om, hvad
Andeel De har i vor Forlovelse, og – –
Fruen
Taushed i alle Henseender – –
Birk
Det kan De stole paa – – denne Sag bliver
mellem os. (afsides) Ha, endelig er
jeg da fri! – –
mellem os. (afsides) Ha, endelig er
Faksimile
62
jeg da fri! – –
Ottende Scene
De Forrige. Paulsen.
Paulsen
endelig træffer jeg ham da!
Birk
(afsides)
Hvad fattes ham? Skulde det
virkelig være Anne, som – –
virkelig være Anne, som – –
Paulsen
din Hemmelighed – –
Birk
Menneske˹,˺ hvoraf veed Du – – (afsides)
Jørgen havde altsaa Ret!
Jørgen havde altsaa Ret!
Paulsen
og Du maa afstaae hende! – –
Paulsen
jeg har ældre Rettigheder.
Birk
Har Du?
Paulsen
det har Du heller ikke!
Birk
Men jeg begriber ikke et Ord! – Hvem
taler Du da om?
taler Du da om?
Paulsen
Juliane naturligviis – hvem ellers?
Birk
Og det er hende som – –
Jørgen
er jo alt fløiten!
Faksimile
64
Birk
(til Jørgen)
Men Du sagde jo, at det var
Anne –
Anne –
Paulsen
vil der skee en Ulykke!
Birk
(med hævet Stemme)
Paulsen! Du tager
feil; jeg er ikke forlovet med Jomfru
Juliane.
feil; jeg er ikke forlovet med Jomfru
Juliane.
Paulsen
Hvad skal det sige?
Birk
Som jeg siger.
Jørgen
Den Fandens Sladderhank.
Birk
Faksimile
65
(sagte til Jørgen)
Aha, hænger det saaledes
sammen! – Allerede igaar vare Juliane
og Paulsen enige – – nu! saa begriber
jeg nok, hvorfor det skulde være Anne,
som –
sammen! – Allerede igaar vare Juliane
og Paulsen enige – – nu! saa begriber
jeg nok, hvorfor det skulde være Anne,
som –
Jørgen
jeg beer Dig!
Birk
Naa, vær Du kun rolig!
Paulsen
saa godt at forvare.
Birk
Kjæreste! Hvad mener Du?
Paulsen
Herud med Sproget!
Berg
Er det hende – –
Birk
Ja netop! Forlovelsen har været hemme-
lig i Ordets egentlige Forstand; men Fru
Berg og Svigerinde Juliane og Svoger
Jørgen og jeg – vi forstaae jo ogsaa at
bevare Hemmeligheder, ikke sandt?
lig i Ordets egentlige Forstand; men Fru
Berg og Svigerinde Juliane og Svoger
Jørgen og jeg – vi forstaae jo ogsaa at
bevare Hemmeligheder, ikke sandt?
Anne
jeg veed jo selv Intet.
Birk
(hviskende)
Ja Anne, Du seer jeg gjorde
ligesom Paulsen – jeg sprang ogsaa over
Erklæringen. – Hvorledes er Du tilsinds?
ligesom Paulsen – jeg sprang ogsaa over
Erklæringen. – Hvorledes er Du tilsinds?
Faksimile
67
Jørgen
Paulsens brændbare Hjerte.
Birk
(med et Blik paa Anne)
Nei, derfor kan
vi takke de gamle Erindringer!
vi takke de gamle Erindringer!
Anne
Johannes!
Birk
Anne!
Faksimile
